Erik Haar Nielsen

Erik Haar Nielsen, Biolog og projektleder på projekt Kysthjælper ved Danmarks Sportsfiskerforbund.

Erik er uddannet biolog fra Aarhus universitet med speciale i marinebiologi, og har arbejdet med mange forskellige dele af det marine miljø, lige fra oceanografi og primærproduktion til fisk og nu er hans primære fokus på marin naturgenopretning gennem projektet Kysthjælper.

Det nuværende arbejde med det marine miljø og samarbejdet med de frivillige har givet Erik en god indsigt i, hvordan naturprojekter kan struktureres og hvordan de kan sammensættes for at få et godt resultat. Der kan nemlig være mange fald grupper som kan undgås med den rigtige vejledning.

Motivation for at deltage i Det Grønne Ekspertpanel

Det danske havmiljø er meget presset og det er derfor vigtigt, at vi alle gør, hvad vi kan for at passe på det.

Dette kan være gennem frivillige indsatser, ved at bidrage til nogle af de mange gode indsatser, der bliver gjort rundt omkring i verden.

Jeg ser gode muligheder i, at vi står sammen om at støtte vores natur og bidrager til at genetablere noget af det, der er gået tabt.