Du har mulighed for at få en rollup, brochurer, videoklip m.m. til dit arrangement, ved din indgang, med på turnè eller hvor du synes det giver mening. Kontakt os for mere information.
Øresundsakvariet er et mindre saltvandsakvarium, der ligger tæt på Øresund ved Nordhavnen i Helsingør. Akvariet er en del af Biologisk Institut ved Københavns Universitet og et videnpædagogisk center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration til alle! Ved et besøg på akvariet får du et indblik i den fantastiske og, for de fleste mennesker, fuldstændig ukendte verden, som udfolder sig på bunden af de danske have og fjorde. Læs mere om vores akvarier.
Du vil kunne se People United for Natures rollup og få en folder, når du besøger akvariet 🙂
MOONJAM🌙 er en del af fællesskabet “PEOPLE UNITED FOR NATURE” – og vi støtter op om budskabet om en grønnere verden, en bæredygtig måde at håndtere planetens efterhånden beskedne ressourcer, et liv på jordkloden, der er logisk og kærligt, et budskab om hensynsfuldhed, og en skarp bevidsthed om den healings proces, der er nødvendig for, at livet på kloden kan leves i samklang og harmoni med NATUREN! 🕊️💜🕊️
Du kan se alle MOONJAM’s koncerter via dette link og følge dem på Facebook via dette link. Men det bedste er, at MOONJAM giver en bid af deres fortjeneste på udvalgte produkter på deres shop på www.moonjam-shop.dk
Kolding Egnsteater har hejst flaget for bæredygtighed – og 2024’s første egenproduktion er et stærkt og humoristisk eksempel på dette. Vi lover, at der ikke er tale om en langsommelig moralprædiken, som efterlader publikum under et dystert tæppe. ET STYKKE FOR DE LEVENDE I EN TID MED UDDØEN er en off-grid produktion, hvilket vil sige at al strøm til lys og lyd, der bliver brugt i forestillingen, bliver produceret live på scenen.
Du kan se Kolding Egnsteaters forestillinger på deres hjemmeside www.kolding-egnsteater.dk
A Rush of Coldplay har siden 2012 og gennem mere end 100 koncerter hyldet det verdensberømte band, Coldplay, på festivaler, til open air-arrangementer og på spillesteder over hele landet. Den fire mand store besætning i det danske tribute-band genskaber ikke blot Coldplays store lyd, men også deres visuelle udtryk. Alt sammen for at komme så tæt som muligt på målet og tilfredsstille selv de mest hardcore Coldplay-fans.
Ved deres optræden på Vendelbohus i Hjørring, havde de People United for Natures rollup med 🙂
Lasse har valgt at have People United for Nature’s rollup med på turen rundt i landet – vi er så stolte over, at musikerne også er en del af fællesskabet i People United for Nature og ønsker at gøre en forskel.
Hvad er musikalsk fortælling? Kim Larsens musik og personlighed har rørt os alle dybt og er en essentiel del af vores nationalfølelse og opvækst på tværs af mange generationer. Dette Musikalske Foredrag er et vidnesbyrd om at Kim Larsens musik og aftryk på dig og mig er så stærkt, at det vil stå i mange år. Lasse Helvig formidler og fortolker sange og fortællinger, som livsperspektiver vi alle kan spejle os i. Kom med på rejsen og mærk musikken! Oplev genkendelsens glæde og skab nye minder i godt selskab.
Midt om natten tour skydes i gang marts 2024. Se alle forestillingerne via dette link, hvor du også kan læse mere om en Musikalsk fortælling.
Vendsyssel Teater er Danmarks nordligste selvproducerence teater og blev etableret i 1984. Dengang som et lille egnsteater uden fast adresse – men med store ambitioner. Mange fantastiske forestillinger, en masse hårdt arbejde og skiftende adresser senere, kunne man i 2017 slå dørene op til nye storslåede rammer i den nuværende bygning på Banegårdspladsen 4 i Hjørring – én af landets nyeste teaterbygninger og det første teater bygget i over 100 år i provinsen. Vi i People United for Nature er stolte af, at Vendsyssel Teater er med til at styrke vores fællesskab.
Vil du se hvilke forestillinger, der vises på Vendsyssel Teater, kan du følge dette link.
Borgerforeningen Svendborg Teater er Svendborgs kulturelle fyrtårn og vi er meget stolte af at være en del af People United for Nature og dermed give vores gæster muligheden for at støtte projekter i både Danmark og udlandet, som er med til at sikre at vi forsat har en rig og mangfoldig natur.
Vi vil ultimo februar være at finde med en rollup på teatret – tak for at I vil være en del af det nye fællesskab. Se Svendborgs forestillinger via dette link.
På Truckstop Festival, som er en festival med masser af hygge, masser af samvær og ikke mindst en masse god countrymusik. Festivallen er den 20.- 22. juni 2024. Fruerlundparken i Øster Hurup v/Hadsund er et fantastisk område og danner de perfekte rammer til en festival med country musikken i højsædet, en festival for alle aldersgrupper.
Du kan læse mere om Truckstop Country Club i Øster Hurup www.truckstop.dk
Billetudbyderen YourTicket tilbyder deres kunder muligheden for at donere et beløb via et “grønt klik” til People United for Nature. Dermed samler People United for Nature spillesteder, biografer, festivaler og mange andre aktører omkring en fælles sag. Vil se hvordan det ser ud, så læs mere her.
Skal du allerede nu ind og se, hvilke forestillinger og koncerter de tilbyder kan du se mere på deres hjemmeside www.yourticket.dk
Nyt sted undervejs 🙂
Vi er at finde på Parterskab for bæredygtig turismeudvklings side over cases’, som er et partnerskab Visitdenmark m.fl. er en del af.
Se hvad de har skrevet om People United for Nature her
Naturpark Lillebælt er godkendt af Friluftsrådet som Dansk Naturpark 11.12.2017. Inden da har kommunerne: Fredericia, Kolding og Middelfart arbejdet som pilotpark siden 2014 med dialog og afklaringer af den naturparkplan, som Naturpark Lillebælt nu styrer efter.
Kolding Stenbank som People United for Nature støtter er et projekt, der er igangsat af Kolding Kommune, både for at skabe social værdi og formidling og forbedringer i havet i form af stenrev. Du kan læse mere om stenrevs projektet på deres hjemmeside, hvor de også oplyser om muligheden for at støtte stenrevet. Se mere her.
Den Bette Go’e er en ny musik- og kulturfestival i hjertet af Vendsyssel.
Festivalen bliver afholdt i og omkring Tolne Skovpavillon. Det bliver et brag af en fest med musikalske og kulturelle oplevelser. Vi præsenterer en bred vifte af musikgenrer, foredrag, underholdning og lækker mad fra hele Skandinavien. Vi glæder os til at at være med på pladsen – se mere om Den Bette Go’e her
Middelfart Vilde Kommune tror på, at hvert tiltag for naturen, stor som lille, gør en forskel. Vi dømmer ikke efter effekt, og vi holder lige meget af urørt natur og farverige, mangfoldige grønne oaser. Hver især er vi dråber, men sammen er vi en bølge. Foreningen vil inspirere borgere, fællesskaber, virksomheder og landbrug til at skabe mere natur i deres haver, altankasser, græsarealer og marker. Vi bakker op om hvert et tiltag, stort eller lille, da alt tæller i kampen for at sikre en stor mangfoldighed af arter.
De steder de kommer har de en People United for Nature rollup med – vi takker for jeres støtte.
Mäki Event stammer fra Thorning. De arbejder med at lave arrangementer i underholdnings branchen og brænder for at skabe de bedste oplevelser.
Arrangementerne fra Mäki Event, bliver oftes afholdt i Arena Midt, Kjellerup, hvor der fremover vil være en roolup fra People United for Nature – tak for, at I er med.
Vil du se mere om deres arrangementer, kan du læse mere på deres facebookside her
Vi siger tak til Messecenter Vesthimmerland for at have vores foldere til at ligge i deres indgangsparti.
Du kan se mere om hvad der sker i messecenteret via dette link
KRÆMMERLAND er Nordjyllands største indendørs kræmmerland med landsdelens største, indendørs private loppemarked kombineret med markedets billigste stand leje til både private og professionelle sælgere.
Kræmmerland har en størrelse på over 2.000m2 og har over 250 udlejnings reoler – kom ind i butikken og lej din reol og sælg dine brugte eller nye ting. Du finder Kræmmerland på Bransagervej 10, 9490 Pandrup sammen med en rollup der fortæller noget om People United for Nature – Tak for det.
People United for Nature var med på Nordjyllands største eksotiske messe lørdag den 20. januar 2024 i Messecenter Vesthimmerland. Sikke en stemning blandt så mange skønne mennesker og dyr.
Vi fik talt med en masse mennesker og glæder os allerede til næste år, hvor vi vil være endnu mere synlige.
Tak til messecenter Vesthimmerland for at vi måtte få en stand og være en del af dette fantastiske arrangement.