Udtalelse fra Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund
“Gennem People United for Nature er der potentiale for, at naturprojekter kan få opmærksomhed og støtte fra et bredt udsnit af befolkningen. På den måde styrker det danskernes ejerskab til naturgenopretning, og det bliver der brug for, når vi i de kommende år skal genskabe den tabte natur i Danmark.”
“Vi håber at kunne byde ind med et eller flere projekter, som koncertgæster kan støtte gennem People United for Nature.”
Medstifter og leder Christian Gade Bjerrum fra Bæredygtigt Kulturliv NU udtaler:
“Det er med stor begejstring at vi byder dette publikumsinitiativ velkommen. Vi har længe set en stærk bæredygtig bevægelse blandt kulturmedarbejdere på tværs af Danmark. Men at vi nu også ser et publikumsinitiativ rejse sig gør det lettere at accelerere den nødvendige bæredygtige omstilling af vores samfund.”
Udtalelse fra Ditte Mandøe Andreasen – Faglig programchef i Tænketanken Hav
”Den danske havnatur er under hårdt pres, og der er brug for at indtænke havet i brede formater, så danskerne bliver opmærksomme på de aktuelle udfordringer og løsninger.
Lokale naturprojekter er en del af løsningen. Ved at inddrage befolkningen, som People United for Nature gør, kan vi sammen gøre en stor forskel.
Jeg håber, at det vil styrke naturbevaring og -genopretningsprojekter rundt om i Danmark. Noget, vi i Tænketanken Hav arbejder med hver dag.”
Medstifter og leder Jacob Teglgaard fra Bæredygtigt Kulturliv NU udtaler:
“Når publikum kræver bæredygtige løsninger, så kan selv politiske beslutningstagere se pointen. Vores samarbejde med People United for Nature består bl.a. i at sørge for, at alle billetudbydere bliver en del af initiativet og samtidig kigger vi på nordiske samarbejder, så alle publikumsgrupper får muligheden for at vælge det grønne klik.”
Jørn Chemnitz, Byrådsmedlem og formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget
Kolding Kommune
“Natur fylder meget i den danske kultur, og naturen betyder meget for menneskers oplevede sundhed. Derfor er jeg meget glad for People United for Nature´s initiativ, der kan medvirke til, at naturen i Danmark får det tiltrængte løft. Som naturvejleder gennem 32år har jeg oplevet problemerne på helt nært hold, og som formand for Natur Miljø og Klimaudvalget i Kolding Kommune mærker jeg, hvor vanskeligt det er, at gennemføre de nødvendige løsninger uden borgernes hjælp”
Morten Marcher, forsanger i “Die Herren” udtaler:
Muligheden, der nu har åbnet sig for billetkøbere til nogle af vores koncerter, byder vi velkommen. Miljøet er noget jeg har meget fokus på.
Jesper Risløv, formand i Dansk Sportsdykker Forbund:
“Dansk Sportsdykker Forbund engagerer sig i People United for Nature, da vi har en unik mulighed for at mobilisere sportsdykkere og naturinteresserede samt gøre opmærksom på havets udfordringer. Dansk Sportsdykker Forbund ønsker at være ambassadører for projektet, da vi tror på, at vores fællesskab kan skabe positiv forandring.
Vores håb er at inspirere til støtte af konkrete naturprojekter og formidle vigtigheden af at bevare vores danske havnatur. Gennem vores engagement ønsker vi at bidrage til at forebygge og bevare vores vidunderlige undersøiske verden.”
Lone Droscher-Nielsen udtaler:
People United for Nature skaber et helt nyt fællesskab på tværs af alder, køn, kulturer og grænser, som ikke er set før. De giver os alle muligheden for at bidrage med et lille beløb, som sammenlagt kan hjælpe projekter både i Danmark og resten af verden, og som skaber en grønnere klode. Dyrene og regnskoven er dét mit hjerte brænder for, og det har jeg tilfælles med People United for Nature.
Tekst fra Svenske Nilla Nielsen skriver følgende:
Jag är väldigt stolt och glad över att få vara en av ambassadörerna för People United for Nature. Ett fint initiativ för att göra kulturlivet hållbarare och stötta naturbevarande projekt, där pengarna verkligen kommer till nytta.
Mitt miljöengagemang har alltid varit enormt viktigt i min musik och mitt skrivande, och jag försöker göra det jag kan för att bidra och påverka för att rädda vår fantastiska planet och jag vill självklart vara med i detta nätverk.
Duoen GENTS er bevidste om deres eget klimaansvar. Selvom det er svært at navigere i – selv små ændringer af vaner gør en forskel. De udtaler nedenstående om People United for Nature:
“People United for Nature er et ekstremt vigtigt projekt. Det er vigtigt at vi står sammen om at skabe en grønnere klode. Hvis vi skal opnå en grønnere musikindustri, bliver vi nødt til at samarbejde – både koncertgæster og musikere. Det kan People United for Nature hjælpe med og det støtter vi.”
TELUS et upcoming rockband fra Aalborg, som primært spiller moderne post-punk. De ønsker at skabe et rum, hvor der er plads til fuld indlevelse og store energiudladninger.
“Det bør være tydeligt for alle nu, at den grønne omstilling ikke kun er nødvendig, men også haster! Derfor er vi utroligt stolte af, at støtte op om People United For Nature. Som upcoming-musiker kan det være svært at finde en vej til at gøre sit produkt mere bæredygtigt, derfor er det fantastisk, at der findes foreninger, som tager denne kamp!”
Tekst undervejs.